Oh, I wish I was..

Da jeg var lille ville jeg være ballerina eller troldkvinde - altså, kvindelig udgave af troldmand, ikke ond; bare sej - og senere ville jeg være designer eller sanger. Jeg har overvejet at blive dykker eller læge (med speciale i kirurgi) - men begge disse drømme døde da jeg fandt ud af at sukkersyge udelukker en fra både dykkercertifikat og kirurgi. Så var det jura og statskundskab jeg overvejede, og nu er det kunsthistorie, sociologi og kemi der er i billedet.
Men egentlig sidder der en lille pige inden i mig som siger at jeg burde følge min rigtige drøm (eller en af dem); for de drømme der sidder inden i én uafbrudt siden 6 års-alderen bør ikke ignoreres. Problemet er bare, at som jeg sidder her. 19 år gammel, kan jeg hverken synge eller tegne. Og det er helt min egen fejl, det ved jeg godt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at drømme om at tegne og sy og se det hele blive til virkelighed, eller at stå på en scene og bare.. Være der. I nuet.

Men i virkeligheden vil jeg jo nok gøre mig bedre som sociolog - det er bare ikke så nemt at opgive drømmene.

Meeeh!

AT, tandlæge, teori, AT, læge, ud at køre, AT - KULTURNAT! Sådan ser min uge ud.
Behøver jeg nævne hvad jeg glæder mig mest til?

Marco Evaristti

Jeg må indrømme at jeg ikke finder hans kunst provokerende - jeg finder til gengæld folks reaktioner på hans kunst interessante.
Hvorfor var det f.eks. så stor en provokation at komme fisk i blendere? I sidste ende gav han jo bare folk et valg - der ganske vist ikke er normalt, men som dog kunne foretages i de fleste hjem også. Er det provokerende at tage ting ud af en kontekst og sætte dem ind i en ny? I virkeligheden er det vel ikke værre end at give folk muligheden for at overfodre end guldfisk?

Nå. Men nu har han altså bedrevet kødboller. Læs selv her!

"Jeg føler mig heldig"

Hvornår har den knap nogensinde haft et værdigt formål? Aldrig, vel?
I hvert fald ikke før den fik lov til at give dette indlæg sin titel.

Well. Jeg føler mig heldig. Jeg har en god kæreste, en (forholdsvis) velfungerende familie og jeg har ikke kørt nogen ned.

Det der bekymrer mig mest lige nu er nok karakterer - og hvis det er min største bekymring er det nok ikke så slemt..

Hey - jeg lever stadig!

Hu-rraaa!

Og jeg kørte ikke ind i noget eller noget!

..endda i regnvejr!

Hvordan man er døden nær af skræk, vol 1.

Ingredienser:
1 stks Julie
1 stks køretime ved Køge station kl. 8:00
1 stks kørelærer
Perfektionisme og præstationsangst efter behov

Gyyyys...