Breathtaking

"Though I'm fool enough to love when you don't want me, I'm wise enough to know that you will always haunt me"

Sådan er det. Jeg sagde engang at når jeg ikke selv har ord for noget - så har Sophie Ellis-Bextor. Det er underligt, men rart. Også er hendes musik en direkte vej til mit hjerte - ligesom roser, Chanel no. 5 og filosofiske diskussioner. Ak ja - gammeldags romantisk, det er jeg. Jeg synes det er fantastisk med roser og døre der bliver åbnet for én - og nej, gu er det da ej fornedrende. Selvfølgelig kan vi åbne dørene selv. Det er der da ingen tvivl om. Men netop derfor er det en gestus.

"You remain in the twilight
with eyes that look but don't see
and I'm a book lying open
while you're a lock with no key


I kid myself every morning
that the ache for you is no more
I dream that you bring me your love


I keep on telling myself, telling myself
I can't have, can't have it all, can't have it all
I keep on telling myself I can't have it all
I can't have you

And now I'm learning to live, learning to live
I'm learning to live on without
having your love returning
I can't have it all
you're all that I want

Why won't I listen when I hear them saying
you're better off without a heart that's breaking
though I'm fool enough to love when you don't want me
I'm wise enough to know that you will always haunt me"

Jeg har lyst til at skrive hvor meget jeg elsker dig. Jeg har lyst til at skrige det ud til hele verden. Men jeg har endnu mere lyst til at sige det til dig. Direkte. Uden mellemled. Men det kan jeg ikke.

Jeg har det værre end nogensinde før. Og her er ikke nogen der kan fortælle mig at det nok skal gå, så jeg kan tro på det.

På en måde ville jeg ønske du først havde mødt mig nu.. Så kunne vi have haft den gode tid sammen. Ikke den dårlige. Nu har jeg bare dårlig samvittighed over at have spildt tre år af dit liv med at få dig til at være ked af det. Jeg håbede hele tiden at jeg kunne gøre dig glad. Nu håber jeg bare at du bliver glad. Selvom mit største ønske er at vi kunne finde ud af det. Ikke lige nu, men om noget tid.

Jeg tror aldrig jeg holder op med at elske dig. Jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne opgive dig.

"All that matters, is what you've done"

Du har reddet mig ud af min depression.
Du har vist mig kærlighed jeg ikke troede jeg kunne føle.
Du har sat farve på verden.

Jeg prøvede. Jeg synes virkelig jeg prøvede.

Posted from Blogium for iPhone

Jeg tror ikke der er noget der kan gøre en forskel lige nu. Alting virker så meningsløst. Det hele er bare ligegyldigt. Jeg er ligeglad med min studentereksamen. Og med filosofi. Og sociologi. Og Paris, London, Gion, New York, Tokyo, Firenze - og især med Verona.

Man siger at de store kærlighedshistorier er de sværeste. Men hvis det engang bliver for svært, så bliver det aldrig mere. Logikken siger at de andre gange har vi sagt det var for good og denne her gang var det et 'jeg ved det ikke' - så nu må det vel være for good.

Jeg har så mange tanker der kører i ring. Jeg har lyst til at skrige ud til verden at alt er ligegyldigt. Jeg har et stort sort hul inden i mig. Og alting er helt væk. Helt, helt væk.

Han virkede så glad i fredags. Og i lørdags.

Jeg håber han klarer den bedre end jeg gør.

Når alting går ad helvede til..

Jeg har ingen ord i min krop. Kun dump smerte.

Jeg elsker dig. Altid.

Farvel 2010. Nu med ekstra opkast.

Nu er år 2010 slut. Mit 18. år i verden..

Og år 2010:

• Blev startet godt med min fødselsdag, efterfulgt at starten på venskab til to vidunderlige drenge.
• Blev så til noget crap da jeg holdt min fødselsdag og Assface blev til Assface.
  
• Var året hvor jeg efter tre hårde års slackeri blev student, med et relativt flot gennemsnit.
• Var noget lort.
• Var yderst fantastisk.
• Var første gang jeg var i Frankring og Sverige.
• Var første gang jeg holdt nytår i udlandet.
• Blev afsluttet med madforgiftning, min bedste veninde i hele verden og Jurassic Park på et hotel i Malmö.

2010 var også året hvor jeg

• Lærte at jeg elsker Shakespeare.
• Har sovet længe.
• Har troet jeg har været forelsket.
• Er blevet endnu tættere med Julie, som jo egentlig er ganske fantastisk.
• Har lært at elske mig for mig.
• Så småt begyndte at leve efter "Forgive and forget" og blev sgu egentlig lidt gladere af det.
• Åbnede mig mere end jeg nogensinde har gjort før.
• Blev forelsket i Aaron Johnson.
• Og Bradley Cooper.
• Blev overfaldet af en meget, meeeeget fuld grønlænder på vej til Malmö, som meget gerne ville hore med mig. Gerne midt i toget hvis det nu skulle være.
  
• Måske faktisk fandt ud af hvad jeg gerne vil studere.
• Hjalp alle de mennesker, der bad om hjælp.
• Elskede mine vidunderlige venner og min fårkede familie.
• Blev fostermor for to ekstra katte.
• Blev drillet med min udtale af 'Fleece' og 'Stillads'
• Fik min iPhone efter lang tids plagen. Kærlighed ved første blik siger jeg.
  
• Grinte.
• Græd.
  
• Gav op.
• Sagde "op i ræven" og prøvede at arbejde mig forbi de problemer der nu engang var.

År 2010 har fandeme været kaotisk, det må man sgu gi' det. Jeg har været uendelig glad og utrolig ked af det. Jeg har kæmpet kampe som slet ikke var mine at kæmpe. Jeg har blandet mig i kærlighed, selv uden jeg vidste det og jeg har både hadet og elsket det hele.
Jeg glæder mig til år 2011.
Min første dag i det nye år har endda været dejlig. Solen skinnede og jeg havde ikke engang den mindste smule tømmermænd.
Det skal nok blive godt.