Når jeg engang bliver musiker..

Så ser mit første cover sådan her ud:

Det siger randomness nemlig. Du gør sådan her:

1 - Go to "wikipedia." Hit "random" or click here. The first random wikipedia article you get is the name of your band.

2 - Go to "Random quotations" or click here. The last four or five words of the very last quote of the page is the title of your first album.

3 - Go to flickr and click on "explore the last seven days" or click here. Third picture, no matter what it is, will be your album cover.

4 - Use photoshop or similar to put it all together.



Ren skønhed til salg

https://www.mlh-shop.com/

Jeg er solgt. Hvis nogen liger har en 4-5000 i overskud, så vil jeg gerne have 'Elise' eller 'Carrie' i lavendelfarvet. Ellers venter jeg bare til mit imaginære bryllup..

Marry me, Juliet - you'll never have to be alone..

Okæj. Det kan godt være at det er LIDT sølle at høre Taylor Swift når man er 19, næsten 20, år gammel. Men jeg gør det altså alligevel. Og denne her er så sød...

Quatorzième jour

Denne her kan jeg ikke svare på. Der er ikke nogen jeg ikke kan forestille mig mit liv uden længere, for hver gang jeg har haft det sådan med nogen er de forsvundet. Så nu er det kun mig jeg forventer er i mit liv.

Trist, men sandt.

Treizième jour

Ingen over, ingen ved siden af.

Douzième jour

Mine søstre.

Dixième jour

Neuvième jour

Maria. Som altid er der. Som aldrig synes jeg er åndssvag. Som aldrig sender mig væk. Som altid er god for en snak. Som aldrig bliver sur eller giver op.

'Huitième jour

Undskyld kære L. Men det er simpelthen for sjovt.

Septième jour

Quatrième jour

Hm.. Der er vist ingen. Men her er et billede fra en aften jeg nød:

Kære Maria #1

Kære Maria,

Jeg tror jeg vil begynde at skrive 'breve' til dig her, på vores blog. Jeg ved ikke hvor tit endnu, så nu må vi se.

Da jeg vågnede i morges havde jeg svært ved at slippe ud af min drøm. Jeg havde drømt at jeg var i London, på et-eller-andet nationalt museum, og at Sebastian ikke ville snakke med mig mens vi gik rundt derinde. Jeg gik hele tiden to skridt bag ham. Pludselig kom min far kørende i en sportsvogn - Ferrari-ish - (ja, inde på selve museet!) og tog mig med. Også kørte han ud i Londons gader med mig på forsædet. Sebastian råbte efter mig da vi kørte, men intet kunne stoppe bilen. Jeg tror måske det betyder at jeg for alvor er klar til at sætte mig selv forrest nu. For første gang i hele mit liv har jeg kunnet tage en beslutning som var for min skyld, og ikke for andres. Det er både stort og meget trist. Men jeg gætter på at 19 år egentlig er en meget rimelig alder at begynde at tænke på sig selv i. Og hvor ironisk ville det ikke også være hvis jeg skulle undskylde at jeg er mig overfor dem der fortalte mig at det skulle jeg aldrig mere gøre?

Jeg kan mærke at jeg dag for dag bliver mere og mere klar over at jeg inderst inde faktisk synes at jeg ER enestående og fantastisk selv. At jeg virkelig føler at jeg kan udrette noget i verden. At jeg er one of a kind. Og at jeg ikke vil eller skal undskylde for at være mig eller for de beslutninger jeg har taget. At det er okay. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få det ud; men jeg skal måske bare lære at være min egen 'Wonderwall'.

Jeg er simpelthen så glad for at jeg har dig. Du fordømmer mig aldrig eller fortæller mig at jeg er åndssvag. Du er der når jeg har brug for dig. Du støtter mig i at være mig, som jeg er. På mine præmisser. Og dét er fantastisk. Jeg håber sådan jeg gør det samme for dig.

Let me be your wonderwall.

Ok. Jeg ved du nok læser det her. Det plejer du. Så jeg tænker det er en fin måde at fortælle dig det her på.

Jeg elsker dig. Always will. For mig er du stadig den eneste. Og jeg er forfærdelig ked af at det skal være sådan her. Men jeg ville ikke give dig det valg, for uanset hvilket valg du havde taget havde du sandsynligvis følt en bitterhed mod den/dem du havde valgt for at vælge mig/dem fra. Og det skal du ikke. Jeg elsker dig, Sebastian. Du er den eneste jeg kan se mig selv med om 50 år også. Ellers er det alene, for der er ikke nogen der kan 'røre' mig helt derinde hvor du har ramt. Og jeg ved godt at tanken om mig, alene resten af livet gør ondt på dig, men du må ikke se det som en begrænsning for dig. Jeg gjorde det her fordi jeg ikke vil ødelægge mig selv igen og fordi både du og jeg skal være glade. Og uanset om vi ikke er sammen eller jeg ødelægger mig selv langsomt igen sammen med dig, så vil vi være ulykkelige på et tidspunkt. Så nu bliver det overstået, og du kan finde dig en anden, når du er klar. Der er fuld af kloge, smukke, dejlige piger i Danmark. Der er ingen helt som mig, men der er helt sikkert en til dig.

Tu as mon coeur pour toujours.

"..back when Mark Wahlberg was Marky Mark..."

White Swan.

This is without any doubt the most beautiful dress I've ever seen.

"Though I'm fool enough to love when you don't want me, I'm wise enough to know that you will always haunt me"

Sådan er det. Jeg sagde engang at når jeg ikke selv har ord for noget - så har Sophie Ellis-Bextor. Det er underligt, men rart. Også er hendes musik en direkte vej til mit hjerte - ligesom roser, Chanel no. 5 og filosofiske diskussioner. Ak ja - gammeldags romantisk, det er jeg. Jeg synes det er fantastisk med roser og døre der bliver åbnet for én - og nej, gu er det da ej fornedrende. Selvfølgelig kan vi åbne dørene selv. Det er der da ingen tvivl om. Men netop derfor er det en gestus.

"You remain in the twilight
with eyes that look but don't see
and I'm a book lying open
while you're a lock with no key


I kid myself every morning
that the ache for you is no more
I dream that you bring me your love


I keep on telling myself, telling myself
I can't have, can't have it all, can't have it all
I keep on telling myself I can't have it all
I can't have you

And now I'm learning to live, learning to live
I'm learning to live on without
having your love returning
I can't have it all
you're all that I want

Why won't I listen when I hear them saying
you're better off without a heart that's breaking
though I'm fool enough to love when you don't want me
I'm wise enough to know that you will always haunt me"

Jeg har lyst til at skrive hvor meget jeg elsker dig. Jeg har lyst til at skrige det ud til hele verden. Men jeg har endnu mere lyst til at sige det til dig. Direkte. Uden mellemled. Men det kan jeg ikke.

Jeg har det værre end nogensinde før. Og her er ikke nogen der kan fortælle mig at det nok skal gå, så jeg kan tro på det.

På en måde ville jeg ønske du først havde mødt mig nu.. Så kunne vi have haft den gode tid sammen. Ikke den dårlige. Nu har jeg bare dårlig samvittighed over at have spildt tre år af dit liv med at få dig til at være ked af det. Jeg håbede hele tiden at jeg kunne gøre dig glad. Nu håber jeg bare at du bliver glad. Selvom mit største ønske er at vi kunne finde ud af det. Ikke lige nu, men om noget tid.

Jeg tror aldrig jeg holder op med at elske dig. Jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne opgive dig.

Okay, så. Det var vist 2010.

I 2010 har jeg..

1. Været i Dublin
2. Oprettet denne her blog sammen med min fantastiske Maria. Og jo, lidt min er du altså.
3. Været fra min kæreste og fået ham igen.
4. Farvet mit hår mørkere
5. Tabt 7-8 kg.
6. Fået 12 i samfundsfag (gnæg, gnæg)
7. Fået to veninder og en ven.
8. Lært at acceptere at jeg er den jeg er og jeg gør det jeg gør - og ikke mindst at det jeg har gjort har jeg gjort i bedste mening. Og sådan er dét.
9. Læst 365 Cyanide &Happiness-tegneserier (jaja, okay. Om et par dage, så.)
10. Fået en iPho. Jeg elsker dig, iPhone.
11. Arbejdet på et bibliotek - som var meget støvet.
12. Vundet to konkurrencer (billetter til 'Letters to Juliet' og en masse Syoss-hårgejl. Jeg har géle nok til resten af mit liv.)
13. Grædt til en film for første gang ('Letters to Juliet')
14. Set Michelangelos 'David'.
15. Fornyet min interesse for kunst.
16. For første gang kigget mig i spejlet og tænkt "det der, det er da egentlig okay."
17. Diskuteret filosofi med en del mennesker. Med bemærkninger som "hun er godt nok ikke for skarp" til følge (om mig, altså. Jeg er jo selvfølgelig dyt uenig. Jeg synes jeg er ret klog, alt taget i betragtning.)
18. Sukket over Malene Birgers 'Rodea'-kjole og Lanvin for H&M's grå tyl-kjole, Mulberrys 'Alexa', Acnes 'exstreme stripe dress' samt Miu-Miu's svaleprintede block heels.
19. Set 'Prince of Persia', 'Alice in Wonderland' og 'Clash of the Titans'. Mmmm.
20. Læst 'Anna Karenina' og 'Wuthering Heights'.
21. Skrevet SRP om William Blake.
22. Kysset min kæreste.
23. Fået et arvestykke - en sølvhalskæde med en lille medaljon inden i. Inden i den er der plads til to billeder og nogen har ridset 'XVII' i den. Udenpå er der et stregmønster langs kanten og en lille rød sten neders i midten.

Samt 30000 andre ting. 2010 har været et svært år. Eller, et op-og-ned-år. Intet har stået stille, ingen har opført sig som man kunne forvente af dem. Jeg håber 2011 bliver bedre. Meget bedre.

Kære verden,

Alt taget i betragtning synes jeg faktisk du opfører dig nogenlunde for tiden. Men jeg synes det er noget svineri at du tager Marias far og flytter ham til Afrika i julen. Jeg er helt sikker på at hun har mere brug for ham end piraterne har!
Jeg er så stolt af hende. Hun arbejder sig frem og gør alting uden at kny og hun får ingenting igen. Så kære verden - hold nu op med det der pis. Lad Marias far være hjemme til jul.
Hun fortjener det.

Kh
Julie

Så bruger man nok for meget tid sammen, alligevel.

Jeg ledte meget intenst efter min mobiltelefon idag, så jeg kunne ringe til min bedste ven for at fortælle hende at vores krybbespil i trylledej (Ja. Præcis) endelig var færdigt efter 5 timer i ovnen tidligere på dagen. Da jeg endelig finder den har jeg lige præcis i minuttet før fundet, modtaget en besked hvori der stod "Hva så, hvordan går det så med vores meget autentiske krybbespil?"

Also, jeg bliver simpelthen nødt til at poste et billede, lige så snart vi er færdige med det. Det er så flot!