"Brokbindet består af en pude som holder brokken inde.Holdes på plads med elastisk rem omkring hoften, supplerende med en lårrem."
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7xL5n2JBJ7t_Wqfq5VPauvJDJcd3kauqrA5Q5A-oICKT7ndPQ06f5JBoDKa4TZLuaTTGuWBjy_uE1m1fNP1ILVNhXNPKRioGzXPdsiCbRR_uNljR6MaNEBMrW9DjPHZMeB4r8glUv/s400/brokbind.jpg)
I vers 1. l. 9. hvor der står skrevet,” Poesi: hvor er mit brokbind?”, påpeges det tydeligt hvor frastødende en effekt dette, for Klaus Rifbjerg, uvirkelige ord ”Poesi” har på ham. Hans respons på det er blot en efterspørgsel efter noget så banalt som hans brokbind. Noget der i det mindste kan holde hans krop og ham lidt oppe endnu, i stedet for at måtte give op. Kapitulere og lade sig overgive til dén evigt løgnagtige verdensopfattelse, som mennesket åbenbart har stillet sig tilfreds med, og tror de kan leve og trives i, blot fordi de aldrig har fået lov til at snuse til det virkelige liv.
Det virkelige liv, som Klaus Rifbjerg rykvis får øje på, idet han vågner op fra sin dybtanæsticerede koma, afslører alle de uvirkelige, ubetydelige, opbrugte og alt for højtidelige ord, der har holdt ham fanget og nedfrosset.
Værsåartig!
Idiot
SvarSlet