For cirka 8½ år siden hørte jeg denne her sang rigtig meget.
Jeg forstod teksten helt og følte mig meget alene midt i alt det rod der var i min familie dengang. Jeg følte mig glemt, selvom jeg selvfølgelig ikke var det. Det er ikke sjovt at være 11½ og have det sådan, og det har da også haft betydning for mit videre liv.
En gang i mellem falder jeg lidt tilbage i den følelse jeg sad med alene oppe på Stötten - med min discman som eneste selskab. Og lige i aften sidder den der altså. Måske fordi jeg er småpylret pga. penicillin og andre piller. Måske fordi min ene lillesøster er ved at være det samme sted i sit liv - minus oversetheden og kludderet i familien. Så har hun selvfølgelig andre problemer, men jeg er nu glad for at det kun var mig der skulle igennem det.
Jeg føler mig lidt lost lige nu. Jeg skal arbejde meget i år. Rigtig meget. Det bliver hårdt, det bliver fandens hårdt. Jeg håber sådan jeg kan klare det, at jeg har energien til det. Men nu får vi se.
Lige nu er det bare 'a damn cold night'. Og jeg er alene her med min dyne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar