Da jeg var lille ville jeg være ballerina eller troldkvinde - altså, kvindelig udgave af troldmand, ikke ond; bare sej - og senere ville jeg være designer eller sanger. Jeg har overvejet at blive dykker eller læge (med speciale i kirurgi) - men begge disse drømme døde da jeg fandt ud af at sukkersyge udelukker en fra både dykkercertifikat og kirurgi. Så var det jura og statskundskab jeg overvejede, og nu er det kunsthistorie, sociologi og kemi der er i billedet.
Men egentlig sidder der en lille pige inden i mig som siger at jeg burde følge min rigtige drøm (eller en af dem); for de drømme der sidder inden i én uafbrudt siden 6 års-alderen bør ikke ignoreres. Problemet er bare, at som jeg sidder her. 19 år gammel, kan jeg hverken synge eller tegne. Og det er helt min egen fejl, det ved jeg godt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at drømme om at tegne og sy og se det hele blive til virkelighed, eller at stå på en scene og bare.. Være der. I nuet.
Men i virkeligheden vil jeg jo nok gøre mig bedre som sociolog - det er bare ikke så nemt at opgive drømmene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar