Det har jeg, det er ingen hemmelighed - alligevel finder jeg det svært at sige til folk, for jeg synes det virker lidt krævende. Jeg vil ikke være krævende. Jeg vil have at folk altid kan vælge at holde op med at snakke med mig, hvis det er det de vil. Jeg vil gerne være en veninde, der hjælper. En der giver. En der er uforpligtende. Problemerne opstår så bare når jeg indser at jeg har brug for at nogen har brug for mig. Jeg har brug for at folk fortæller mig, at det er godt jeg er der. At de spørger mig om jeg vil med - jeg vil nemlig ikke gå med af mig selv, for jeg er bange for at ende som påhæng. Og påhæng, det vil jeg heller ikke være.
Men jeg har brug for at folk har brug for mig. Og jeg har brug for at blive inviteret med og savnet og krammet. Jeg har brug for at være vigtig, for hvis jeg ikke er vigtig for nogen er det jo strengt taget ligegyldigt om jeg er her eller ej.
Jeg er jo kun et menneske. Og et menneske har brug for at nogen har brug for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar