Det her er et ret kedeligt indlæg for andre end mig.

Jeg er så stolt af mig selv. Jeg er blevet dygtig til at træne. Dygtig til at have mere lyst til selleri end chokolade (Wtf, I know) og dygtig til at se tallet blive mindre og mindre på vægten. Jeg kan nok primært takke min far for at tvinge mig op og træne og min krop for at give mig halsbrand lige meget hvad jeg spiser, men ekstra meget hvis det er noget klammo. Som chokolade og pizza. Så tak krop fordi du hader mig, og tak far fordi du ikke gør.