tirsdag den 21. september 2010

Det her bliver svært.

Jeg har brug for.. Ja. At skrive. Bare skrive. Men også for at nogen læser det. Så here goes:

Jeg har en veninde, der har kræft. Mild form, men alligevel. Hun er lige blevet 18.
Jeg har en mor, der har haft en depression før. Som var roden til min depression. Og som jeg er virkelig bange for skal falde i igen.
Jeg har 48 timers arbejde om ugen i forbindelse med 3g og laveste SU-sats.
Jeg har en søster der tager mine ting, og en søster der gerne vil have min opmærksomhed.

Alle de her ting, de.. De sætter mig i en rigtig dårlig position. Jeg er stadig skrøbelig. Jeg er ikke så stærk som jeg gerne vil være. Og når min mor snakker om at hun så gerne ville have mere plads og jeg tænker på at jeg ingenting kan gøre, bliver jeg en smule ked af det. Når jeg tænker på at min veninde kunne dø, bliver jeg mere ked af det. Og når jeg samtidig dårligt har tid til at være menneske fordi jeg først er hjemme tidligst lidt over 4, 4 ud af 5 dage, så bliver det lige pludselig rigtig svært. Jeg havde en fantastisk tur til Prag, og jeg ved at jeg er glad nu. Men jeg ved ikke hvor stærk jeg er. Om jeg er stærk nok.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Hvis ikke jeg havde S, Maria, SC, J og SR ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar