søndag den 20. juni 2010

"19-årig anmelder voldtægt i København"

Det kan godt være at det bare er mig, men når en overskrift som denne kan komme på politiken.dk, så mener jeg der må være noget galt med verden.

Der er ingen konkrete tal for hvor mange voldtægter der bliver begået her i landet om året, men jeg nægter at tro på at der begås så få at én enkelt bør producere en overskrift. Specielt fordi det her er en anmeldelse af en voldtægt.

Hvis en anmeldelse af en voldtægt skaber overskrifter, er vi så i virkeligheden ikke ved at stikke blår i øjnene på os selv? Kan vi virkelig tro på at det er realistisk at der begås så få voldtægter?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar