torsdag den 29. juli 2010

Kære Julie # 2

Jeg har ikke engang regnen til at holde mig med selskab. Hvorfor regner det ikke hos mig? Det har kun pjatregnet lidt. Jeg har kun fire møgirriterende, højtmijavende katte og mine forældre, der begge har deres øjne fæstnet på TV'er.
Og til det spørgsmål du stilte (stillede?) mig tidligere: Ja. Sådan har jeg det næsten hver eneste dag for tiden. og det er underligt.
Og jeg savner efterår også. Og jeg savner den der aften sidste sensommer hvor vi sad i min seng og hørte plader mens begge vores hjerter gjorde ondt.
Det er underligt hvordan det pludselig kan være sådan et godt minde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar